Yebs, vi fjerner din sværm. Det kan være en bisvæm eller hvepse. Det koster minimum 500 kr. inkl. moms, dvs. tager det mere end en time stiger beløbet med 300 kr. pr. time.Det skal nævnes at vi er imod brugen af ukendte midler andet end vand og røg, så derfor kan vi nok ikke bekæmpe sværme dybt inde i sprækker. Det kan anbefales at lade dem være og er det hvepse, forsvinder de i slutningen af august(september), derefter er det blot at dække hullet til. Er det bier, kan man evt. bruge røg. Bier dør ikke i sensommeren men overlever med mange bier i sværmen, så de skal væk hvis de er til gene.Husk altid at beskrive problemet i detaljer, så det rigtige udstyr kan medbringes. Måske kan vi guide dig i telefon så intet behøves at gøres og det er jo gratis :-). Læs neden for og kend din sværmRing på 33250905 hvis du har en sværm der skal væk eller mail og gerne med billede til
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
. Bor du udenfor Københaven tjek da listen over sværmhentere på www.biavl.dkNedenfor gives et udpluk i de forskellige typer arter som ombefattes og som kan fjernes Gedehamse i Danmark Skovgedehams (Dolichovespula sylvestris (Scopoli))
Skovgedehams: 13-15 mm; sort og gulstribet bagkrop med brede gule striber uden sorte pletter.
Hovedskjold: Midterfeltet med eller uden en lille sort plet. |
Norsk gedehams (Dolichovespula norvegica (Fabricius))
Norsk gedehams:11-14 mm; sort og rødgul-stribet bagkrop; især forreste felt med rødligt skær; forreste sorte felt kraftigt markeret.
Hovedskjold: Midterfeltet med trekantet eller pilformet sort plet |
Mellemstor gedehams (Dolichovespula media (Retz.))| Mellemstor gedehams: 15-19 mm; sort- og gulstribet bagkrop; de gule striber er meget smalle medens de sorte på hele bagkroppen er kraftgt markerede.
Hovedskjold: Lodret sort linie i midterfeltet |
Almindelig gedehams (Paravespula vulgaris (L.))| Almindelig gedehams: 11-14 mm; sort- og gulstribet bagkrop med tydelige sorte pletter i de gule striber.
Hovedskjold: Ankerlignende sort tegning i midterfeltet |
Tysk gedehams (Paravespula germanica (Fabricius))| Tysk gedehams: 12-16 mm; sort- og gulstribet bagkrop med tydelige sorte pletter i de gule striber, de gule striber er bredere end hos almindelig gedehams.
Hovedskjold: Tre sorte pletter i midterfeltet |
Rød gedehams (Paravespula rufa (L.))| Rød gedehams: 10-14 mm; sort- og rødgul-stribet bagkrop med et meget bredt 2. felt. Striberne med sorte pletter; midterlinie lidt markeret.
Hovedskjold: Ankerlignende sort tegning i midterfeltet |
Stor gedehams (Vespa crabro L.)| Stor gedehams: 18-24 mm; meget store, brunligt behårede hvepse med rødbrune og gule striber på bagkroppen; 2. felt med en bred markering.
Hovedskjold: Rødbrun farvetegning; midterfelt uden markering |
Illustrationer fra Helmuth Hintermeier: Wespen und Hornissen - Stiefkinder des Artenschutzes; Praxis der Naturwissenschaften - Biologie 48, 7; 1999; pp.1-13 - desværre har vi ikke billederne pt. | |
http://www.aarhusakademi.dk/intranet/fagene/biologi/Tema/Hvepse/gedehams2.htm#illustration Lidt om humlebierHUMLEBIER
| I modsætning til honningbierne, hvor det er hele samfundet, der overvintrer, er et humlebisamfund kun etårigt. Hen på efteråret dør alle arbejder-humlebierne, og det er kun nogle unge dronninger fra hvert bo, der efter at have parret sig går i dvale og redder slægten gennem den kolde tid. De humlebier, som man allerede i marts måned kan se brumle lavt søgende hen over jorden, er netop sådanne unge dronninger, som er kommet frem fra deres vinter-opholdssteder og er ude for at finde sig et passende sted til at grundlægge et nyt samfund. | | | 
| | | | Foto:SSL
Hushumler ved deres bo i jorden | |
| Vi har her i landet en halv snes forskellige arter humlebier. De fleste af dem bygger helst deres bo i jorden. Det kan være i en forladt muserede eller i en hulhed mellem sten i et stendige. En tom mejsekasse, en spurverede under tagskægget eller en isoleringsmåtte på et loft kan også bruges. De arter, som oftest slår sig ned i huse, er stenhumlen, Bombus lapidarius, og hushumlen, Bombus hypnorum. Når humlebidronningen har bestemt sig for et sted, går hun i gang med at indrette reden. Er hulrummet for lille, så udvider hun det - til knytnævestørrelse - og hun isolerer det med tørre plantetrævler, med mos eller musehår. Af voks bygger hun et par små krukker på størrelse med fingerbøl, en til forråd og en til at lægge æg i. Larverne, som klækker nede i vokskrukken, bliver fodret af dronningen med blomsterstøv og nektar. Når larverne har ædt sig store, forpupper de sig, og nogle dage senere kommer så årets første arbejderhumlebier på vingerne. De er tit meget små, simpelthen fordi dronningen ikke har kunnet overkomme at hente tilstrækkeligt med føde til dem. De træder nu hjælpende til med byggearbejdet og med at samle forråd, mens dronningen mere og mere helliger sig æglægningen. | | | 
| | | | Foto:SSL
Humlebi,
naturlig størrelse 15-20 mm | |
| Hen på sommeren kan humlebisamfundet nå op på 400-500 medlemmer. Humlebiboet kan forekomme ret rodet sammenlignet med den orden, man finder i honningbiernes kube eller stade. Hos humlebierne er forrådskrukker og larvekamre blandet mellem hinanden, og der findes ingen regelmæssige celler i boet. Humlebierne er meget vigtige som bestøvere af mange frugttræer og frøafgrøder, og der er altså al mulig grund til at behandle dem godt. Der er normalt ingen særlige gener ved at have dem boende i sit hus. Humlebier er så skikkelige, at mange tror, de ikke kan stikke. Det er nu ikke rigtigt - de kan stikke - men de skal generes kraftigt, før de prøver på det. Har en humlebifamilie slået sig ned på et sted, hvor det ikke kan tolereres, kan man med et insektpudder behandle det hul, som bierne flyver ud og ind ad, og således få dem bekæmpet.
Kilde: Århus universitet:
http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/humlebier.htm |
Bier, disse kan opleves i utallige fotografier på biavl.dk - her er et direkte link: http://www.biavl.dk/index.php?option=com_expose&album=6
|
