| Vi producere honning og arbejder for den gode kvalitet |
|
|
Fra juni og frem til august høster vi honningen fra bistaderne. Det sælges som flydende eller fast med det samme. Andet honning gemmer vi et helt år før smagen er som vi ønsker. Enzymerne arbejder hele tiden og ændre konsistens. Honningen kan holde sig meget længe og dvs. i årevis. Åbnes et glas og benyttes, skal det helst bruges indenfor en kortere periode i og med honningen alt andet lige vil komme i kontakt med andre stoffer.
Honningen indsamles fra staderne, gerne en solrig dag, hvor de fleste bier er aktive og ude at flyve. Rammer der er fyldte tages fra og slynges. I år 2008 skal det forsøges med aftagning af honning i rammer der ikke er forseglede. Det giver et højere vandindhold, meget flydende og nemt at bruge til f.eks. is. Slyngen er et redskab hvori rammerne placeres og så roteres de rundt i høj fart og presser honningen ud, centrifugering. Honningen sies nøjsomt for vokspartikler og andre urenheder. Herefter kommer de i opbevaringspande og enten direkte på glas eller man afventer den stivner (krystaller). Forholdet mellem drue- og frugtsukkeret bestemmer den endelige konsistens. Biens og enzymernes arbejde med honningen er et helt kapitel for sig, Danmarks Biavlerforening www.biavl.dk kan give mere viden om dette.Her vil vi blot fortælle at honningen bliver analyseret hvert år for hvad bierne helt præcist har indsamlet. Man har sine fornemmelser, men analysen giver svaret. Sidste år, 2007 blev der taget en analyse for at vurdere om der var rester af sprøjte gifte mm. i honningen. Det var der ikke. Hvert år bliver honningen analyseret og en teknisk analyse kan ses her.Jeg, Claus Olsen, går stærkt ind for at benytte meget skånsomme metoder i behandlingen af honningen og ligeså bierne i staderne. Den sikre strategi i sygdomsbekæmpelse udviklet af Danmarks Biavlerforening er valget. Endvidere bruges rent bimateriel, alle rammer smeltes om og renses efter sæsonen. Det man tilsætter til bierne skal simpelthen være rent og i orden. Voksen smeltes i Tappenøjs hos Heino fra Bihuset. Det kan desværre ikke gøres selv, meget besværligt, så her lader vi voksen komme i andres hænder, men det er gode hænder og vi får honningen analyseret. En dag gør vi det måske selv, men ikke i dag. |
| < Forrige |
|---|



